Hvordan præsenterer man alkoholfri øl for unge, så det ikke føles kedeligt eller moraliserende – men tværtimod sjovt, lækkert og inkluderende?
Det spørgsmål tog min projektgruppe og jeg fat på i samarbejde med ZeroBuzz Brew, et fiktivt mikrobryggeri med missionen: “Sammenhold er vigtigere end alkohol.”
Sammen udviklede vi en digital platform, der skulle gøre brandet levende gennem storytelling og visuel identitet. For at forstå målgruppen arbejdede vi med research, segmentering, personas og brugerrejser. På den baggrund skabte vi logo, ikonserie, smagsguide og infografik – samlet i en designmanual, der gav ZeroBuzz Brew en tydelig og genkendelig visuel identitet.
Vi byggede prototyper, testede brugerflows og optimerede løbende ud fra feedback. Samtidig arbejdede vi med UX-writing og onboarding for at sikre, at webshoppen føltes enkel, indbydende og nem at navigere i. Til sidst udviklede vi en løsning i HTML, CSS og JavaScript, hvor karruseller og dynamiske elementer gjorde oplevelsen mere levende og engagerende.
Projektet viste os, at selv alkoholfri øl kan føles som det naturlige valg, når branding og visuel identitet spiller sammen.
Det bedste ved projektet var at skabe en digital oplevelse, der præsenterede ZeroBuzz Brew som et friskt og ungt alternativ til de store bryggerier. Vi udviklede en visuel identitet som gav brandet en tydelig og legende stemme.
Samtidig arbejdede vi med at gøre webshoppen enkel at navigere igennem, klare strukturer, visuelle cues og et design, der talte direkte til målgruppen. Før musen over billederne for at læse mere.
Er du nysgerrig på mere, kan du downloade vores rapport eller designmanual – og prøve produktet via linksene herunder.



